Giv dine heste et spændende liv de sidste 23 timer af døgnet!

Med dette "Vandrende foredrag i Vandrefolde" vil du blive fyldt med inspiration, konkrete ideer og praktisk vejledning i hvordan du kan skabe et interessant miljø og hjem for din hest.

Hesten bruger de fleste af sine timer enten på boks eller fold; og ofte er disse indrettet ret kedeligt. Boksen er måske indrettet med en vandkob, en krybbe og hvis den er heldig en saltsten. Ud over det halm og wrap, der måske er at nippe af. Og folden er måske en flad firkantet mark med græs. Og her bor hesten dag ud og dag ind med foder og træning som dagens højdepunkter.

Men vi kan gøre meget mere for at berige vores hestes liv! Til gengæld får vi meget gladere og mere velafbalancerede heste og mange problemer i hverdagen i håndtering og ridning af hestene forsvinder.

I dette foredrag, der foregår mens vi går rundt på vandrefoldene, kommer jeg ind omkring hvordan vi kan berige hestenes tilværelse og skabe sundere og stærkere heste helt uden at træne dem. 

Det er en super mulighed, som jeg kun tilbyder nogle få gange om året, for at komme og se to velfungerende vandrefolde "live", høre mine ærlige erfaringer og løsninger på godt og skidt, og stille alle de spørgsmål du måtte have!

Hvem er dette henvendt til?

🡆 Dig, der har en vandrefold (eller planer om en!), og som søger inspiration og vejledning til hvordan du anlægger den, det praktiske management, og hvilke berigende aktiviteter, du kan lave for at gøre dine hestes tilværelse mere spændende.

🡆 Dig, der har en hest, du ikke synes trives optimalt, og derfor søger alternative og naturlige veje for at opfylde din hests medfødte instinkter og behov. Også selvom du ikke har planer om at indrette en vandrefold!

🡆 Dig, der har en hest med særlige behov og/eller stofskiftesygdomme (fx Cushings, EMS eller astma) og som du ønsker at give din hest et værdigt hesteliv.

20180613_080228
  • Glade Ekvipager

    “At se, høre og læse om Julies skønne vandrefold kan klart anbefales. Julie deler gladeligt ud af både gode og mindre gode løsninger på forskellige problemstillinger som fx muddersikring, opbevaring af salt/sliksten, tildeling af krybbefoder, udplantning af diverse urter, toiletter og meget mere. Det er tydeligt at Julie har gjort sig en del erfaringer gennem årene med vandrefold. Hun plukker de bedste ideer, tanker og filosofier fra både Paddock Paradise og andre vandrefolde og bruger det der virker for hendes "egen" hesteflok - det skal være hestevenligt, praktisk, betalbart og nemt at holde i det daglige.
    Det er virkeligt dejligt at gå rundt i Julies vandrefold og se hvor nysgerrige, rolige og harmoniske hestene er.

    Tusinde tak for en super inspirerende dag 👍”

  • Glade Ekvipager

    “Super inspirerende at vandre rundt i en så gennemført vandrefold! Man får en rigtig god fornemmelse af hvad potentialet i vandrefolde er. Og mange interessante infos af Julie undervejs. Eneste minus er at man bliver virkelig misundelig på sine hestes vegne!! Men man får samtidig lyst til at bygge videre på sin egen (mere ydmyge) vandrefold. Ideen med urter plantet under rødder og grene, og toiletterne, skal snart realiseres hjemme hos os. 😉 Tak for i dag! 😃👍”

44895600_2136694946658382_6797198603946295296_n

Spørgsmål du vil få besvaret

🡆 Hvad er vandrefolde, stisystemer og Paddock Paradise? Og hvilke heste er sådanne systemer velegnede til?

🡆 Hvordan anlægges en vandrefold, hvad koster det og hvor meget plads skal man bruge?

🡆 Fodring med wrap, hø, halm og græs - hvad passer til forskellige heste og hvordan kan udfordringen med forskellige behov løses? Hvilken slowfeeder-løsninger er der og hvilke forskellige behov passer de til? Hvad betyder forskellige spisestillinger? Og er det muligt med individuel fodring når hestene går i flok i løsdrift?

🡆 Den gode løsdrift - hvordan er den bedst indrettet, og hvad er hestene glade for at have i deres stald? Kan alle heste bo i løsdrift? Og hvordan har de det med at leve i flok uden at få deres egen pause på boks?

🡆 Hvilke motoriske og proprioceptive udfordringer er gode at have på foldene? Og hvordan kan de være med til at træne hestene på en sund måde?

🡆 Hvilke tiltag kan være med til at aktivere og beskæftige hestene mentalt?

🡆 Hvordan muddersikres udearealerne bedst og billigst og hvilke underlag er gode for hestens hove?

🡆 Hvilke urter og planter jeg har plantet ud, og hvordan jeg beskytter dem fra at blive spist rub og stub.

... og meget mere!

Hvem er jeg?

Jeg hedder Julie Herold, er uddannet fysioterapeut og er ved at læse en diplom i veterinær fysioterapi. Jeg har i mange år undervist i ridning og håndtering af heste og er blandt andet uddannet BBH Basisinstruktør og Centreret Ridning instruktør.

Hestenes ve og vel betyder meget for mig; og igennem min egen erfaring med mine egne heste, og det jeg ser hos elevers hest, har jeg erfaret at den måde vi holder heste på har utrolig stor betydning for hvordan hestenes humør og sundhed er - og at det påvirker vores fornøjelse og glæde ved hestene direkte.

En glad og tilfreds hest er villig til at arbejde, har massere af energi og er samtidigt opmærksom og lyttende. Og en af de største parametre, hvor vi kan hjælpe hestene på, er ved at skabe 23 gode timer i døgnet til den.

Derfor brænder jeg for at uddanne og inspirere hestefolk med baggrund i min humane og veterinære fysioterapeutiske viden. Sammenhængen mellem krop og sind er vigtig - især når vi har atleter, der skal yde, og gode venner, vi ønsker stor glæde sammen med.

Untitled 1

Ofte stillede spørgsmål

Hvor foregår foredraget?

Det "Vandrende foredrag i Vandrefolde" foregår hos Glade Ekvipager på Vitvedhedevej 1, 8660 Skanderborg.

Her bor mellem 10 og 14 heste af forskellige typer, der alle sammen bor i vandrefold og løsdrift. Til foredraget bevæger vi os rundt på vandrefoldene og tager foredraget "på vejen".

Hvad betyder "Vandrende foredrag"?

"Vandrende foredrag" dækker over et foredrag i bevægelse. Foredraget foregår simpelthen ude på mine to vandrefolde, hvor vi går rundt med jævnlige stop, hvor jeg fortæller om hvad vi ser. Det gør det meget mere levende og interaktivt frem for at sidde i et kedeligt lokale og kigge på flotte billeder - her får du set virkeligheden!

Fordi vi er udenfor det meste af tiden kan det anbefales at tage tøj på efter vejret.

Holder du også private fremvisninger?

Er I en større gruppe, fx en klub eller rideskole, er det muligt med et privat arrangement.

For mindre grupper og enkeltpersoner afholder jeg disse vandrende foredrag et par gange i løbet af året. Jeg får mange henvendelser fra nysgerrige og interesserede folk og er nødt til at holde fremvisningerne på enkelte dage for, at det ikke sluger al min tid. Til gengæld virker det rigtig godt at gå rundt i en større gruppe og høre andres spørgsmål.

Hvor langt kommer vi til at gå?

Der er cirka 2 km stier i alt, men vandreturen plejer at være omkring 1,5 km og tage 2 timer. Du er velkommen til at tage en festivalstol med, til hvis du har brug for at sidde et par gange undervejs.

Den resterende tid er vi omkring stalden (inde/ude afhængigt af vejret) med mulighed for at stille yderligere spørgsmål m.m.

Hvor mange pladser er der?

Antallet af deltagere til foredraget er begrænset. Der kan være op til 20 deltagere med.

Dette er af hensyn til hestene, da vi bevæger os rundt i deres hjem. Derfor er det også vigtigt, at du som besøgende hos Glade Ekvipager og på hestenes fold, respekterer at de bor der og rumsterer rundt.

Vi har heste i alle størrelser, og hvis du er utryg ved dem, er det altid muligt at vi laver et område, hvor du kan stå i ro og mag og lytte til foredraget uden at bekymre dig (eller blive distraheret) af hestene.

Hvornår er næste foredrag?

Næste gang er lørdag d.9. april :-)

61607122_2174321035950606_3529891890956599296_n.jpg

61539159_2174321082617268_5414377992589672448_n.jpg

61683902_2174321129283930_90085160917139456_n.jpg

61693865_10158403335047564_4797135314629951488_n.jpg